- René Østergaard
- 13. oktober 2011
- Videnspredning Netværk
InnoBYG på Building Green i Forum
Så er vi nået til dag 2 på Building Green i Forum. Dag 1 er vel overstået, med masser af besøgene i vores stand (#44, hvis I vil nå at kigge forbi) og et rigtig godt og velbesøgt fagligt møde. På vores møde holdt Teknologisk Institut oplæg om intelligente byggematerialer og Icopal præsenterede deres energitag, som lige har vundet DI's produktpris.
Det var rigtig fedt at opleve, at mange af de besøgene på messen i går var interesserede i at høre om InnoBYG. Vi har fået mange tilmeldinger til nyhedsmail og konference samt flere har været interesserede i at melde sig ind i netværket.
Gårsdagens travlhed (som vi satte stor pris på) gav os ikke tid til at gå rundt og besøge de andre stande, så det håber vi at få tid til i dag, så vi kan se alle de spændende produkter, der er udstillet på messen, og forhåbentlig møde nogle af vores medlemmer, som også udstiller herinde.
Dag 2 er så småt kommet i gang, messen åbnede for en time siden, vi har fået overstået morgenkaffen, og er klar til at tage imod en masse besøgene, og vi glæder os. :)
Der kom mange interesserede forbi vores stand.
René og Christine drøfter fremtidigt samarbejde med et finsk netværk.
Thomas Mark Venås fra Teknologisk Institut holdt fagligt oplæg om fremtidens byggematerialer.