Invitation til Hersted industripark
Oplev transformationen fra traditionelt industriområde til ny
produktions- og vidensbydel med fokus på bæredygtighed og moderne
byliv.
Hersted Industripark i Albertslund er med 170 hektar et af landets største industriområder. I 1960'erne var den et forbillede for industriområder i hele Europa, i dag er udviklingen løbet fra den. Men det skal der nu ændres på!
Tag med gennem industriparkens landskab og mød bl.a. Søren Leth, partner i arkitektvirksomheden SLETH, der vil fortælle om processerne bag transformationen, der skal omdanne industriparken til et nyt dynamisk erhvervsområde, med grønne og bæredygtige tiltag.
Arrangementet er en del af Dansk Arkitektur Centers serie "Tilbage til Fremtiden", der handler om transformation og bæredygtig renovering af den eksisterende bygningsmasse.
InnoBYG har 15 pladser reserveret til InnoBYG medlemmer til en rabatpris på 50 kr. (normalpris er 80 kr.).
Arrangementet holdes den 19. august 2013 fra kl. 15.30-17.30 og hvis du vil deltage som InnoBYG medlem, skal du sende en mail til innobyg@teknologisk.dk og oplyse navn, virksomhed og e-mail på de personer du tilmelder. Frist for tilmelding er den 16. august 2013 kl. 12.