InnoBYGs Efterårskonference:
Energirenovering - fremtidens huse er allerede bygget!
Program
09.00 | Registrering og morgenmad | |
09.30 |
Velkommen Martin Manthorpe, NCC byder velkommen til huset Michael H. Nielsen, Direktør i Dansk Byggeri og InnoBYG Styregruppeformand byder velkommen til konferencen |
|
09.45 |
Helhedsorienteret energirenovering v/ Ejvind Løgberg, Alectia og Carsten Rode, DTU Byg I oplægget præsenteres et projekt om helhedsorienteret energirenovering af 2 udlejningsejendomme, en privat og en almen, hvor brugerne aktivt inddrages i processen. Der arbejdes med 9 parametre, der beskriver det helhedsorienterede, hvilket bl.a. indebærer fokus på forbedring af indeklimaet og komforten i boligerne samt robuste og funktionelle løsninger. Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond sammen med Landsbyggefonden. |
|
10.05 |
ESCO i Rudersdal Kommune - hvordan er det gået? En case
fra virkeligheden v/Søren Hansen, Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune er gået foran med valget af ESCO-model. Hør hvorfor modellen blev valgt, hvordan samarbejdet udviklede sig og ikke mindst, hvordan integrationen af adfærdsmodeller forløb. |
|
10.25 |
Energirenoveringen bliver digitaliseret - er det
starten på et nyt løft for branchen? v/ Frank Hollinger, chefarkitekt VDC, NCC Construction Danmark A/S NCC har igennem de sidste år arbejdet på at møde bygherrer og arkitekter på idéstadiet med nye digitale simuleringsværktøjer, der skal fremme bygbarhed og kreativitet. Hør om de første erfaringer og de konkrete produktivitetsforbedringer. |
|
10.45 | Netværkspause | |
11.15 |
360 grader energirenovering v/Jørgen Lange, Ellehauge & Kildemoes Der findes meget store energisparepotentialer inden for renovering af de ældre etageejendomme. Vi står med ekstra udfordringer inden for bevarelse af vores bygningskultur og opbygning af de rette 'drivere' til at få ting til at ske. Nøglen til en berettiget vækst inden for energirenovering kan være en sammentænkning af teknologi og processer og en 'mental ombygning' hos interessenterne. Et nystartet projekt har til formål at udvikle værktøjskasser, der kan anvendes ved energirenoveringer i etageboliger bygget før 1960. Hør om idéerne bag projektet og om forventningerne til resultaterne. |
|
11.40 |
Energirenovering i København v/ Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme Københavns Ejendomme (KEjd) er Københavns Kommunes ejendomsselskab. KEjd driver 2,8 mio. m2 og skal i 2012 bygge for over 2 mia. kr. Hvilke planer er der for energirenovering, og hvilke overvejelser har KEjd gjort vedr. samarbejdet mellem kommunen og de private aktører? Direktør Gyrithe Saltorp giver en orientering. |
|
12.00 |
Energirenovering set fra fondenes perspektiv - oplæg og
diskussion v/Udviklingschef Birgitte Dela Stang, GI og Lennie Clausen, Real Dania Grundejerernes Investeringsfond (GI) og Realdania støtter og har støttet en række projekter med relation til energirenovering. Vi præsenterer projekterne og forsøger at give et samlet overblik over en delvist fragmenteret indsats. Derefter lægges op til en diskussion af, hvordan vi samler og formidler den viden, der kommer ud af projekterne, så branchen kan få glæde af de investeringer, vi laver fra fondenes side. |
|
12.30 | Frokost | |
13.15 |
Energirenovering med garanterede
energibesparelser v/ Lars Nielsen, Siemens Building Technologies De seneste år er der i Danmark introduceret et nyt begreb - ESCO. ESCO står for Energy Service Company og er i Danmark blevet synonym med garanterede energibesparelser. Med baggrund i et konkret projekt med 11 skoler i Greve Kommune gennemgås forretningsmodellen og de erfaringer gennemførelsen af projektet har afstedkommet. |
|
13.45 |
"Business as Usual" er død! v/ Tidl. formand for Klimakommissionen, Professor Katherine Richardson, Københavns Universitet Mennesker har altid været afhængige af jordens naturressourcer for vores overlevelse. Indtil for ganske nyligt har den menneskelige efterspørgsel efter disse ressourcer været beskeden ift. Jordens samlede udbud af res-sourcer, men dette er ikke længere tilfældet, da jordens befolkning nu er på 7 milliarder og på vej mod 9-10 milliarder i 2050. Efterspørgslen efter ressourcer er ved at overstige udbuddet. Bæredygtig udvikling kræver, at vi bringer efterspørgsel og udbud af naturressourcer i balance, og det betyder, at effektivitet i ressourceudnyttelse bliver et stadig større konkurrenceparameter. |
|
14.30 | Workshops - Se overskrifter og beskrivelser her | |
16.15 | Netværkscafé med snacks og drikkevarer | |
17.00 | Tak for i dag | |
Hvem kan deltage: Alle kan deltage, både medlemmer og ikke-medlemmer, men deltagelse kræver tilmelding.
Hvornår: Den 9. november 2011 fra kl. 09.30-17.00. Der er registrering og morgenmad fra kl. 09.00
Hvor: Konferencen afholdes
hos NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.
Se
kørselsvejledning
Pris: Medlemmer kr. 500, ikke-medlemmer kr. 1000,-
Parkering: Der er gratis parkering i parkeringshuset ved Waterfront shoppingcenter. Få udleveret kort til nulstilling af parkeringsafgift i receptionen hos NCC.
Tilmeldingsfrist: 4. november 2011
Afmelding: Afmelding skal ske skriftligt til sekretariatet. Ved afbestilling senere end en uge før konferencens start eller ved udeblivelse, betales 100 % af prisen. Bliver du forhindret er du naturligvis velkommen til at sende en anden i stedet.
Forbehold: Vi tager forbehold for eventueller ændringer i programmet
Yderligere spørgsmål: Kontakt sekretariatet på 72 20 29 89 eller innobyg@teknologisk.dk
Vi samarbejder med: