Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling og InnoBYG afholder i efteråret 2018 tre faglige møder, der sætter fokus på Cirkulær Økonomi i byggebranchen. Møderne stiller skarpt på henholdsvis forretningsudvikling, affaldshåndtering og produktudvikling. Programmer for møderne bliver udsendt løbende.
Eftermiddagsmøderne afholdes den 9. oktober 2018 i samarbejde med Aalborg Kommune, den 23. oktober i samarbejde med Jammerbugt Kommune og den 27. november i samarbejde med Mariagerfjord Kommune.
MÅLGRUPPE
Arrangementerne er primært målrettet små og mellemstore virksomheder i Region Nordjylland.
Kom og vær en del af vidensdelingen og få inspiration til hvordan din virksomhed kan arbejde med Cirkulær Økonomi.
OM MØDE #1, den 9. OKTOBER 2018
På møde #1,fokuserer vi på Cirkulær forretningsudvikling og giver, gennem vidensdeling, inspiration til, hvordan din virksomhed kan komme i gang med eller videreudvikle sit cirkulære forretningsområde.
OPLÆGSHOLDERE
Grith Bech-Nielsen, InnoBYG & Niels Martin Frandsen, NBE, – formål og praktik
Mads Røge, Miljø og CSR chef – Komproment – Vejen til en cirkulær forretningsmodel
Gitte Gylling, Chefkonsulent – Rambøll – muligheder og projekter indenfor CØ
Derefter kører vi en workshop om cirkulær forretningsudvikling, faciliteret af Grith Bech-Nielsen fra InnoBYG.
PRAKTISK INFO
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Møde #1 afholdes på adressen Stigsborgs Brygge 5, 9400 Nørresundby. Spørgsmål vedrørende arrangementet bedes rettes til Morten Bandholm Vinde på tlf.: 3194 2101.
Tilmelding til møde #1: https://nben.nemtilmeld.dk/147/ . Frist for tilmelding er mandag den 8. oktober 2018 kl. 12.