- 25. februar 2020
Stort genanvendelsespotentiale i anlægs- og landskabsprojekter
Den cirkulære tankegang har for alvor ramt byggebranchen. Men potentialet for at øge anvendelsen af sekundære råstoffer er også stort i anlægs- og landskabsprojekter. Et InnoBYG projekt, ledet af Teknologisk Institut, ser på udfordringer, muligheder og løsninger, som kan rykke på branchen.
Sammen med GHB Landskabsarkitekter a/s, Malmos A/S, Norrecco A/S og Out of Office Architecture, har Teknologisk Institut sat fokus på, hvordan nogle af de volumenmæssigt største affaldsstrømme fra byggebranchen kan recirkuleres i anlægs- og landskabsarbejder, i et samarbejdsprojekt støttet af InnoBYG.
Thilde Fruergaard Astrup fra Teknologisk Institut er projektleder, og hun er ikke i tvivl om projektets potentiale og ikke mindst nødvendighed.
- Med de områder, der er udlagt til råstofindvinding i Danmark i dag og den forventede bygge- og anlægsaktivitet anslår regionerne, at der kun er råstoffer - sten, sand, grus - tilbage til mellem 14 og 43 år afhængigt af, hvilken region, man befinder sig i. Selvom der kan gives flere indvindingstilladelser, er der i dag kamp om arealerne, og det bliver sværere og sværere at udlægge nye arealer. Råstofferne er heller ikke en fornybar ressource, og udvinding og transport af råstoffer er forbundet med udledning af CO2. Derfor skal vi lykkes med at anvende sekundære råstoffer og omstille til cirkulær økonomi, og dermed bidrage til at reducere trækket på de primære råstoffer, understreger Thilde Fruergaard Astrup.
Værdifulde input på tværs af aktører
Projektgruppen kickstartede 2020 med en workshop, hvor mere end 50 personer deltog. Der var repræsentanter fra både bygherrer, rådgivere, entreprenører og nyttiggørelsesvirksomheder, og det gav rig mulighed for dialog på tværs af byggeriets parter.
- Vi fik mange værdifulde input til det videre arbejde. Vi drøftede blandt andet udfordringer forbundet med udbud, vejnormer, økonomi, logistik og tid, og der kom gode bud på, hvilke materiale- og affaldsstrømme fokus bør være på, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Nogle af de spørgsmål, som kræver et svar er, hvilke fraktioner man skal satse på og til hvilke anvendelser? Hvordan flytter man det indgroede ’mindset’ og vanerne fra ”opgravning, bortkørsel og ind med nye materialer” til ”opgravning og anvendelse på stedet”? Hvilke barrierer er der for genbrug af opgravet materiale, fx som bærelag på stedet? Og hvad er det der gør, at der ikke, allerede nu, er mere fokus på de sekundære ressourcer i anlægs- og landskabsprojekter?
- Ser vi fx på genbrug af opgravet stabilgrus, så er der særligt to nøgleudfordringer, som vi skal håndtere. Det ene er logistik, og det andet er tillid, forklarer projektdeltager Torben Møbjerg, adm. direktør hos GHB Landskabsarkitekter og uddyber.
- I forhold til logistiske udfordringer, så drejer det sig fx om manglende oplagringsmuligheder og trafikale forhold, som betyder, at projektet helst skal fylde mindst muligt og vare kortest muligt tid. Her er det nødvendigt, at man i tidsplanen indregner både tid til udførelse af indstampningsforsøg af stedlige materialer samt tid til ekstra håndtering af det opgravede materiale. Et andet centralt punkt er tillid. Særligt i forhold til aftaler om fravigelser fra normer og naturligvis i forhold til ansvarspådragelse, siger Torben Møbjerg. Hvis det stedlige materiale kun næsten lever op til gældende normkrav, er det nødvendigt, at bygherren er villig til at acceptere den lavere kvalitet.
Modige bygherrer, som går forrest
Genbrug af opgravet stabilgrus kræver således bygherres risikovillighed. Bygherre skal kunne træffe beslutninger på et fagligt grundlag, udvise økonomisk velvillighed, være villig til at gå på kompromis med normer, og dermed være villig til at løbe en – om end ikke andet – så teoretisk risiko.
- På workshoppen stod det klart, at der er brug for modige bygherrer. For der kan være en risiko forbundet med fx at anvende opgravet stabilgrus som bærelag, da dets egenskaber som udgangspunkt ikke er lige så veldokumenterede som nye materialer. Og den risikovillighed skal være til stede hos bygherren, siger Thilde Fruergaard Astrup og understreger, at det ikke kun er bygherren, som skal have en vis risikovillighed. Det skal ledere og politikere, som er med til at sætte de overordnede rammer for området, også have.
På workshoppen blev en række andre pointer desuden understreget. Fx er viden og pris essentielle områder at fokusere på.
- Det er klart, at bygherren skal vide, at det er muligt at genbruge bærelag for at efterspørge det. Det er sjældent, at man på forhånd ved, hvilke materialer man finder, når man graver, og der mangler viden om materialeegenskaber og risici, fx forurening. Prisen er også en barriere, det skal kunne betale sig at agere cirkulært – en af de muligheder som blev foreslået var, at der skal være højere afgifter på råstofferne, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Fremtiden er snart
Samarbejdsprojektet har været i gang omkring et halvt år – og forventningen er, at det fremadrettede arbejde vil kunne adressere og løse nogle af de udfordringer og barrierer, som stod klart på workshoppen.
- Vi ser frem til den næste workshop efter sommerferien. Lige nu arbejder projektgruppen videre med de gode input fra de mange engagerede deltagere. Og heldigvis er vi alle enige om en ting – og det er, at vi skal finde løsninger. For vi løber tør for råstoffer i fremtiden – og det er ikke en fremtid, der ligger langt væk, slutter Thilde Fruergaard Astrup.
Vil du vide mere? Kontakt:
Thilde Fruergaard Astrup, thas@teknologisk.dk, 7220 1285