Nyhed

  • 3. juni 2020

Ny kampagne – Byg om så det kan mærkes


I dag lancerer Energistyrelsen en ny kampagne som er målrettet husejere. Under overskriften ”Byg om så det kan mærkes” er formålet med kampagnen at få flere husejere til at energirenovere – især i forbindelse med nyt køkken eller nyt badeværelse.

På Kampagnesiden kan husejere få inspiration til at energirenovere, bl.a. ved at gøre husejeren opmærksomme på de mange fordele der er ved energirenovering. På siden kan man bl.a.:

  • Finde energimærkerapport og se rentable renoveringsforslag
  • Blive inspireret af andres energivenlige løsninger
  • Hente tjekliste til et klimavenligt hus
  • Teste varmetype
  • Finde en håndværker
  • Booke en energirådgiver 

Energistyrelsen har desuden indgået et samarbejde med Danske Bank, Nordea og Jyske Bank som skal gøre flere af deres kunder opmærksomme på, hvordan de kan indtænke energirenoveringer i deres eksisterende lån eller udvide nye, og dermed være i stand til rent økonomisk at udføre de grønne tiltag. Ifølge Energistyrelsens undersøgelser, er økonomi nemlig den største barriere for de danske husejere - på trods af, at man med de rette optimeringer kan sænke sit forbrug og øge sin boligs værdi, hvilket i sidste ende kan betyde, at man tjener sine penge ind igen. Budskabet er ganske simpelt, at energirenovering er en god investering.

Også relevant for byggeriets virksomheder
Kampagnen ”Byg om så det kan mærkes” er også relevant for din virksomhed, fx hvis du udfører energirenovering for husejere. Du kan anvende kampagnen aktivt i din kommunikation til husejerne, fx ved at linke til den fra din hjemmeside, der er også udarbejdet en video du kan anvende. Se kampagnesiden her