Artikel

  • 17. august 2017

Beregn den økonomiske gevinst ved et sundt indeklima

At indeklimaet spiller en væsentlig rolle for vores sundhed og velbefindende er ikke længere en nyhed. Men hvilke umiddelbare økonomiske fordele kan et forbedret indeklima give? Og hvordan beregner man det? Nyt værktøj skal hjælpe boligejere og rådgivere med et overblik over den økonomiske gevinst ved et forbedret indeklima.

Det er DTU og Teknologisk Institut, som står bag det netop lancerede beregningsværktøj, som skal hjælpe med at synliggøre de økonomiske gevinster ved et bedre indeklima i en bygning. Værktøjet er udviklet i et netop afsluttet 2-årigt InnoBYG projekt om totalværdi og indeklima.

Professor Geo Clausen fra DTU har været projektleder og han håber, at det nye beregningsværktøj kan give brugerne nemmere adgang til at vise, at det kan betale sig at investere i et sundt indeklima.

- Vi har lavet et beregningsværktøj, som er simpelt at anvende. Værktøjet skal ses som et dialogværktøj for rådgivere som de kan bruge til at gennemgå en bygnings indeklimaforhold med bygningens ejer. Værktøjet kan skabe incitament for beslutningstageren til at foretage forbedringer af indeklimaet og giver et overblik over, hvad det potentielt kan give på bundlinjen for den enkelte bygning. Det kan være en stor hjælp at bruge værktøjet, før der bliver igangsat større undersøgelser, renoveringer og investeringer, siger Geo Clausen.

Læs resten af artiklen i Byggeri+Arkitektur her